Funktionel
Funktionel Fitness
Hvad er funktionel fitness?
Funktionel fitness refererer til en træningsmetode, der fokuserer på at forbedre kroppens evne til at udføre dagligdags aktiviteter og bevægelser. Målet er ikke kun at opnå en æstetisk krop, men også at øge funktionaliteten og styrken i de bevægelser, vi udfører i hverdagen.
Hvorfor vælge funktionel fitness?
Funktionel Fitness er for alle. Lige fra nybegynder til øvede, fra atleten til motionisten, unge som gamle. Der bliver aldrig stillet højere krav, end hvad fysikken tillader.
Det betyder, at uanset niveau, kan alle træne sammen på det samme hold, og alle får noget ud af træningen.
På konkurrence plan er Funktionel Fitness opdelt i 6 forskellige kategorier. Styrke, Udholdenhed, Skill, Kropsvægt, Power og et Mix af alle ting.
Det betyder, at du i den daglige træning vil møde mange forskellige øvelser, som både øger din styrke, udholdenhed og smidighed.
KUN
299 kr. / mdr
Du får adgang til alle hold (styrkeløft, vægtløft, funktionel), open gym samt motionsrummet.
HVILKE HOLD HAR VI
inden for Funktionel Fitness?
Funktionel Fitness – Introhold
En god start på funktionel træning!
Er du nysgerrig på funktionel fitness, men usikker på, hvor du skal begynde? På vores introhold får du en tryg og struktureret start, hvor vi tager os god tid til at lære øvelserne og udstyret at kende.
Vi bygger et solidt fundament med fokus på teknik, bevægelse og gode træningsvaner. Du starter sammen med andre nye, og der er plads til både spørgsmål, grin og små sejre undervejs.
Du behøver ikke være i form på forhånd. Det er jo netop derfor, du kommer!
Funktionel Fitness
Varieret træning med plads til alle niveauer!
Her får du en alsidig træning, hvor vi kombinerer styrke, kondition og funktionelle bevægelser. Ingen træninger er helt ens, og du bliver udfordret på både styrke, udholdenhed og teknik.
Instruktøren guider dig gennem dagens program, hjælper med øvelserne og sørger for, at træningen kan tilpasses dit niveau.
Uanset om du er ny eller erfaren, er der plads til dig. Du bestemmer selv tempoet, men vi hjælper dig gerne med at finde lidt ekstra energi!
Funktionel Fællestræning
Samme gode workout. Mere selvstændig træning.
Kan du allerede de grundlæggende øvelser og har lyst til at træne sammen med andre? Så er fællestræning lige noget for dig.
En holdleder sætter rammen, gennemgår dagens workout og sørger for, at vi kommer godt gennem træningen sammen. Der er ikke egentlig teknisk undervisning, så du skal være tryg ved at udføre øvelserne på egen hånd.
Til gengæld får du masser af fællesskab, god energi og nogen at dele både de hårde minutter og highfives med!
Funktionel Level Up
Bliv bedre til det, du gerne vil kunne!
Vil du mestre nye øvelser eller blive skarpere på dem, du allerede kender? På Level Up skruer vi op for teknikken og giver dig tid til at udvikle dine skills.
Hver måned sætter vi fokus på en ny øvelse. Du får grundig instruktion, arbejder med teknikken og har god tid til at øve dig i dit eget tempo.
Vi slutter af med en workout, hvor du får mulighed for at bruge det, du har lært.
Her handler det ikke om at være bedst, men om at blive bedre. Ét skridt ad gangen.
Funktionel Fitness Move
Bevægelse, styrke og træningsglæde!
På Move er fokus på at få kroppen i gang gennem varieret funktionel træning, hvor der er plads til at arbejde i dit eget tempo.
Vi kombinerer styrke, kondition og bevægelse med øvelser, der kan tilpasses forskellige niveauer. Målet er at få en god træning, bruge hele kroppen og gå hjem med følelsen af at have gjort noget godt for sig selv.
Her er der plads til både sved på panden, smil på læben og glæden ved at bevæge sig.
Funktionel Race
Puls, power og masser af udholdenhed!
Kan du lide at få pulsen op og udfordre din kondition? Så er Funktionel Race noget for dig!
Her kombinerer vi løb med funktionelle øvelser som eksempelvis lunges, burpees, wall balls og arbejde på erg-maskiner. Træningen er inspireret af kendte raceformater, hvor kondition, styrke og udholdenhed bliver sat på prøve.
Du behøver ikke have planer om at deltage i et race. Du skal bare have lyst til en effektiv træning, hvor du får sved på panden og bliver udfordret på din udholdenhed.
Funktionel & Barsel
Formiddagstræning for både dig på barsel og dig, der bare gerne vil træne om formiddagen.
Vil du gerne holde kroppen i gang under din barsel, komme godt tilbage til træningen efter en fødsel eller bare have mulighed for at træne om formiddagen?
På dette hold kombinerer vi styrke, bevægelse og fællesskab i et tempo, hvor alle kan være med.
Holdet er særligt tilrettelagt med fokus på gravide og forældre på barsel, men alle er velkomne, uanset niveau og træningserfaring.
Vi arbejder med funktionel træning, hvor du styrker kroppen gennem enkle og effektive øvelser. Træningen består typisk af opvarmning, styrke- og teknikøvelser og en afsluttende workout, hvor vi ofte træner sammen to og to.
Alle øvelser kan tilpasses dit niveau, og vores instruktør hjælper dig med at finde den rette belastning og udvikle dig i dit eget tempo.
Din baby er selvfølgelig velkommen, og vi ved godt, at en træning nogle gange kræver en pause til mad, trøst eller bleskift. Vi har derfor sat halvanden time af, så der er god tid til det hele.
Funktionel træning for unge (11-14 år)
Lukket 10-ugers forløb
Vil du gerne blive stærkere, hurtigere og mere sikker på dig selv, samtidig med at du har det sjovt sammen med andre unge?
På vores ungdomshold kombinerer vi funktionel styrketræning, hurtighed, balance og kropskontrol med masser af bevægelse og fællesskab.
Vi har fokus på god teknik, træningsglæde og personlig udvikling. Du lærer at udfordre dig selv, prøve nye ting og opdage, at du ofte kan mere, end du tror.
Træningen tilpasses dit niveau, uanset om du allerede dyrker sport eller er helt ny til træning.
Vi træner på små hold med maksimalt 12 deltagere, så der er god tid til individuel vejledning og plads til både grin, udfordringer og nye venskaber.
Alle kan være med. Du skal bare have lyst til at bevæge dig!
(NB – Der kræves underskrevet forældre/værge samtykkeerklæring for at være med på holdet).
Træning & Konkurrence
inden for Funktionel Fitness
Hvis du er en af dem, der nyder at udfordre dig selv og presse dine grænser, så er Funktionel Fitness det rette valg for dig. Funktionel Fitness kan praktiseres både som træningsform og som konkurrence, men de grundlæggende principper forbliver de samme, uanset om du konkurrerer eller ej.
På konkurrence plan
Funktionel Fitness som konkurrencesport inkluderer individuelle konkurrencer såvel som holdkonkurrencer med to-fire deltagere. For at sikre, at atleterne bliver testet i forskellige fysiologiske parametre, består konkurrencerne typisk af 4-6 workouts, der dækker områder som “udholdenhed”, “styrke”, “kropsvægt”, “færdighed”, “blandet” og “power”.
Alle øvelser, der kan indgå i en konkurrence, defineres altid på forhånd i en regelbog for at undgå tvivl om standarden for en øvelse. Sammensætningen af workouts og valg af øvelser kan dog variere fra konkurrence til konkurrence.
Der konkurreres i fire forskellige rækker; fundamentale, scaled, intermediate og RX, for at imødekomme forskellige niveauer af erfaring og færdigheder.
Som træningspas
En workout varer normalt mellem 5-20 minutter og inkluderer en kombination af gymnastiske kropsvægtsøvelser, vægtløftning, løb, ergometermaskiner, sjipning samt øvelser med kettlebells og håndvægte. Denne variation tester udøveren på flere fysiologiske parametre såsom aerob udholdenhed, anaerob kapacitet, maksimal muskelstyrke og maksimal effektudgang.




