Om Heden Funktionel
Funktionel fitness
Vægtløftning
styrkeløft
open gym
Tre sportsgrene under ét tag
Hvorfor nøjes med én type sport, når du kan få mere? Vi har hos Heden Funktionel samlet tre sportsgrene under samme tag, nemlig:
– Funktionel Fitness
– Vægtløftning
– Styrkeløft
Det betyder, at du har mulighed for at få FRI træning på samtlige hold i alle tre sportsgrene inklusiv open gym.
Du får din egen nøglebrik for kun 259 kr. om måneden. Så kan du træne alt det du vil, når du vil og på alle de hold, du vil. Her er der ingen begrænsninger.
“Endelig er der et center i Hjertet af herning, hvor der er er plads til alle. Unge som gamle, øvede som nye. Jeg er vild med at komme der.”
Du har hos Heden Funktionel mulighed for at træne på egen hånd eller deltage i de forskellige hold. Det er helt op til dig, dine mål og præferencer.
Begge tilgange, træning i fællesskab og træning alene, har hver deres fordele, såsom at træning i fællesskab bl.a. er med til at skabe et støttende og positivt miljø, der gør det lettere at opretholde en sund livsstil.
Hos os behøver du ikke vælge – du har mulighed for både alene- og holdtræning. Det vigtigste er at finde en træningsrutine, der motiverer og passer til dig.
træningsmuligheder
Funktionel Fitness
Vægtløftning
Styrkeløft
Open gym
Historien bag
Projektet har været undervejs længe fra idé til handling helt tilbage til coronatiden med mange forskellige aktører. I oktober måned blev Kenneth Pedersen (Formand) og Anne Doile Jensen (Næstformand) enig om at gå sammen om at få det til at ske. De fik på 4 måneder indsamlet samarbejds- og sponsoraftaler samt søgt fonde, optimeret lokalet og fyldt det med lækkert udstyr, så vi nu står klar til at åbne pr. 5/2.
Hvorfor startede Heden funktionel?
Idé og vision
Heden Funktionel udspringer af en idé og en vision om at samle de 3 sportsgrene under en forening, samt under samme tag, for derved at skabe et miljø, hvor der er plads til alle.
Alt under ét tag
Herning har manglet en forening der kan rumme alt fra den daglige træning, skole tilbud, udsatte unge tilbud, veteran træning, små og store stævner og ikke mindst lysten til at være med til at brede alle 3 sportsgrene ud til flere mennesker.
Træning for alle
Forskningen viser tydeligt hvor vigtigt fysisk aktivitet og styrketræning er i alle aldre. Det vil vi gerne være med til at faciliteter.
ansigterne bag
Anette Rosendahl Engsted
Bestyrelse – Formand/Instruktør, Funktionel Fitness
“Jeg finder stor personlig motivation og glæde ved at træne andre. Det at se personer udvikle sig løbende, og være med til at skabe glæde og selvtilfredshed er drivkraften for mig – og når jeg så på samme tid kan være en del af et fedt fællesskab bliver pakken kun endnu bedre for mig.”
Lidt om Anette: Har en baggrund som personlig træner og har tidligere arbejdet fuld tid inden for træning og haft sit eget PT GYM.
Claus Eriksen
Bestyrelse – Næstformand
Info kommer snart
Anette Sørensen
Bestyrelse – Kasserer / Instruktør, Funktionel Fitness
“Jeg er selv personligt rigtig glad for træne indendørs cykling, funktionel træning og HIIT inspireret cardio, som gerne må være krydret med burpees, jump squat og reaktionsøvelser, men også gerne mere simple øvelser.”
Lidt om Anette: Har undervist i over 10 år og er uddannet indenfor fitness og hold.
Malene Hjem
Bestyrelsesmedlem / Instruktør, Funktionel Fitness
Info kommer snart
Jacob Mosegaard
Bestyrelsesmedlem
“Sport for mig er et fristed, hvor arbejdslivets frustrationer kan brændes af til noget konstruktivt. Min helt store passion er cykelsport, men Heden Funktionel danner rammerne for min styrketræning – Her går en seriøs træning og et godt grin hånd i hånd.”
Lidt om Jacob: Bruger funktionelt fitness som supplement til cykelsport. Elsker tunge squats og endurance.
Niels Herforth
Bestyrelsesmedlem
“Jeg er en af ‘de nye’ i funktionel fitnessverdenen, men jeg blev med det samme superglad for det fællesskab og den motivation alle bare deler med hinanden i Heden funktionel. Det er SÅ fedt, at der er plads til alle uanset alder og niveau, og netop det er styrken i vores forening.”
Lidt om Niels: Niels arbejder til dagligt som fysioterapeut og nørder blandt andet en del i træning til folk med nakkeproblemer og til amatørgolfspillere.
Han bruger funktionel fitness for at komme i en bedre grundform, og som et supplement til løb, og så ser han frem til en dag at glæde sig til at lave burpees!
Brian K. Andersen
Bestyrelsesmedlem
Lidt om Brian: “Jeg startede som almindelig medlem i HABK (Herning Amatør Bokseklub) i 2006 og i 2008 blev jeg motionsbokseinstruktør derude. Jeg har sidenhen været instruktør i Fitness World, Fight Center Herning og Sundhedsfabrikken, før jeg, sammen med Dan Sørensen, startede Outcast Gym&Box op i Fight Pit på Terminalen. Nu hvor Heden Funktionel flytter lokaler følger Outcast Gym med. Vi glæder os til at få et super og veludstyret gym op at stå. “
Udover at være motionsbokseinstruktør, så har har Brian uddannelser som Fitness instruktør, Personlig Træner, Kostvejleder og lægeeksamineret massør.
Anne Dolie Jensen
Instruktør, Vægtløftning
“Min passion for vægtløftning ligger i detaljerne, i nørderiet og udvikling. Min passion for undervisning ligger i udvikling både teknisk, fysisk og mentalt. At kunne sætte en gnist i gang, der spreder glæde og sammenhold blandt deltagerne.”
Lidt om Anne: Har tidligere dyrket CrossFit, og dyrker nu vægtløftning. Er træner- og dommeruddannet indenfor vægtløftning. Anne er grunden til at der er noget der hedder Heden Funktionel, hun var med til at starte Heden Funktionel op i februar 2024.
Victor Eckardt Berg
Instruktør, Vægtløftning
“Jeg er utrolig glad for at være vægtløftningstræner i Heden Funktionel. Det giver mig energi, at hjælpe andre.”
Lidt om Victor: Er brandmand i flyvevåbenet og Ikast. Har dyrket vægtløftning i 2 år og crossfit i 1 år, samt altid beskæftiget sig med almen fitness – hvilket har ført til EREPS certificering som personlig træner, og er derudover uddannet træner i vægtløftning fra DIF og DVF
Lasse Duga
Instruktør, Funktionel Fitness
Info kommer snart
Martin Duedal Johansen
Instruktør, Funktionel Fitness
Info kommer snart
Martin Kristensen
Instruktør, Funktionel Fitness
“Jeg vil gøre meget for, at vi alle føler os velkomne, hygger med sjov og ballede, træner stærkt, godt og lige så hårdt vi kan. Jeg får energi af jeres energi og samvær, og jeg glæder mig til at møde jer alle.”
Lidt om Martin: Har de seneste år dyrket funktionel fitness, og sat programmer til hold 4 gange om ugen.
Daniel Lyhne
Instruktør, Funktionel Fitness
“Jeg håber, jeg kan bidrage med en positiv stemning der motiverer folk til at lære nye ting og udfordre sin krop på nye måder. Jeg kommer med meget erfaring, metoder og tips og tricks, så det glæder jeg mig til at give videre.”
Lidt om Daniel: Har deltaget i mange crossfit konkurrencer både individuelt men også som team.
Kenneth Pedersen
Instruktør, Funktionel Fitness
Kenneth er grunden til at der er noget der hedder Heden Funktionel, han var med til at starte Hedenfunktionel op i februar 2024.
Lidt om Kenneth: Har tilbragt hele sit voksenliv i Forsvaret. Elsker træning og har dyrket Funktionel Fitness / Crossfit on off i 6-7 år. Er uddannet militær fysisk træner.
Anne Katrine (AK) Kristensen
Instruktør, Funktionel Fitness
“Jeg elsker at arbejde med mennesker og se hvordan man kan flytte sig ved at sætte sig nogle mål og jagte dem, igennem struktur og vedholdenhed uanset om det er til forbedring af styrke, teknik eller lignende. “
Lidt om AK: Uddannet Personlig Træner – og konkurrerer i CrossFit. Elsker en god nærdødsoplevelse og elsker at presse mig selv til grænsen.