Medlemsbetingelser
§ 1 Medlemsaftale med Heden Funktionel
Medlemsaftalen indgås mellem medlemmet og Heden Funktionel. Medlemmet registerer selv eventuelle personlige oplsyninger via. Medlemsportalen, hvor de også får personligt nummer og login, som ikke må overdrages eller benyttes af andre. Ændringer i personoplysningerne skal snarest muligt oplyses til Heden Funktionel.
§ 2 Betaling
Betaling foregår månedlig. Første gang via. betalingskort, herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra det oplyste betalingskort i begyndelsen af hver kalendermåned.
Ved manglende betaling vil medlemskortet vil blive spærret. Kortet kan først benyttes igen, når det skyldige beløb er betalt.
Medlemskabet kan sættes i bero for minimum 1 måned. Der skal ved bero periodens opstart angives et start- og slutdato for bero perioden. For hver bero periode betales et startgebyr på 100 DKK.
Medlemskabet kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske via. mail til hedenfunktionel@gmail.com. Der udbetales ikke penge retur for eventuelle ikke brugte klip. Det er ikke muligt at opsige et medlemskab, der er i bero. Hvis man ønsker dette, skal der betales løbende måned + 1 måned. For medlemmer under 18 år, skal medlemskabet oprettes ved tilstedeværelse af værge.
Heden Funktionel forbeholder sig retten til at ændre i priser m.m. Dog skal disse ændringer varsles med 1 måned overfor medlemmerne ved opslag i træningslokaler og på hjemmesiden.
§ 3 Ordensreglement
Heden Funktionel har udarbejdet et ordensreglement som det forventes personale såvel som medlemmer til enhver tid følger. Ved manglende overholdelse af ordenreglement kan medlemskabet blive annuleret med løbende måned + 1 måned.
§ 4 Anti Doping Danmark
Som medlem af Heden Funktionel forpligter du dig til at lade dig dopingteste på forlangende af uvildige dopingkontrollanter fra Anti Doping Danmark. Ved en positiv dopingprøve eller nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, betragtes dette som en positiv prøve og du er ligeledes forpligtet til at afholde alle omkostninger forbundet med dopingtesten. Positiv prøve vil medføre udelukkelse af træning i Heden Funktionel.
§ 5 Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Nybegyndende indenfor hver træningsgren skal konsultere personale inden træning påbegyndes. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Heden Funktionel. Heden Funktionel tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af træning, ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
§ 6 Værdigenstande
Heden Funktionel bærer ikke noget ansvar for medlemmers tab på grund af tyveri eller tingsskade og lignende.
§ 7 Personoplysninger
Det er udelukkende Heden Funktionels administrative ansvarlige samt kalenderplanlægger og få udvalgte trænere, der har adgang til dine personlige oplysninger.
Du har til enhver tid mulighed for at få oplyst, rettet eller slettet hvilke oplysninger, du ønsker, at vi opbevarer om dig. Du bedes blot sende en mail til hedenfunktionel@gmail.com og oplyse os dit navn og medlemsnummer eller adresse. Ønsker du sletning af dine oplysninger, bedes dette tydeligt fremgå i din email.
De data du opbevarer hos Heden Funktionel betragtes som fortrolige og videregives ikke til 3. part.